International
På Aarhus Katedralskole sætter vi en stolthed i at tilbyde en bred vifte af aktiviteter, der kan styrke elevernes internationale bevidsthed, sproglige kompetencer og kulturelle forståelse. Vores internationale aktiviteter spænder vidt - lige fra deltagelse i de internationale fagolympiader, til studieture og internationale skolepartnerskaber.
I 2.g rejser du på studietur sammen med klassen, typisk med udgangspunkt i dine studieretningsfag. Destinationerne kan derfor variere meget - klasser fra Aarhus Katedralskole har tidligere besøgt USA, Italien, Malaysia, Spanien og mange andre lande, men i disse år rejser klasserne primært til andre europæiske lande.
Udover studierejser, råder skolen over en række internationale skolepartnerskaber. Det betyder, at elever fra Aarhus Katedralskole har gode muligheder for at skabe globale relationer til uddannelsesinstitutioner og elever fra udlandet - der er eksempelvis mulighed for at deltage i besøg på udenlandske skoler, og i den forbindelse også agere vært, når elever fra disse skoler genbesøger Danmark. Disse elevudvekslinger er støttet af Erasmus+ midler.
Endelig findes der forskellige tilbud til vores elever om at deltage i sprogkonkurrencer og masterclass-forløb - læs mere om disse muligheder her.