Michael Svarer: Jeg tænker tit på det råd, min matematiklærer gav mig

 

Da professor i økonomi og tidligere overvismand Michael Svarer startede på Katedralskolen, blev han skræmt over det faglige niveau. Men en fantastisk matematiklærer og mødet med samfundsfag fik ham overbevist om, at han skulle videre på økonomistudiet.

 

Hvad er dit navn og alder, og hvornår dimitterede du fra skolen?

Mit navn er Michael Svarer, jeg er 50 år og dimitterede fra Katedralskolen i 1990 med en matematisk-fysisk studentereksamen. Jeg gik i 3.x.

 

Hvad har du beskæftiget dig med, siden du blev student fra Aarhus Katedralskole, og hvad laver du i dag?

Jeg er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har været på Institut for Økonomi siden min dimission fra Katedralskolen i 1990. Jeg laver en del eksterne opgaver – for eksempel var jeg i 2007-2008 medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, fra 2014-2020 vis- og overvismand i De Økonomiske Råd, de seneste 1½ år har jeg deltaget i forskellige coronarelaterede ekspertudvalg, og nu er jeg formand for et ekspertudvalg, som skal rådgive om en grøn skattereform, der skal understøtte Klimalovens forpligtelse til at reducere udledning af drivhusgasser med 70% frem mod 2030. Derudover er jeg tilknyttet tænketanken Kraka og er klummeskribent på Jyllands-Posten plus en række andre ting.

Michael Svarer til pressemøde i Den Sorte Diamant i København den 15. september, hvor han sammen med nogle kollegaer præsenterede en langsigtet strategi for håndteringen af coronapandemien.

 

Hvad husker du særligt fra din tid på Aarhus Katedralskole?

Jeg husker tydeligt første skoledag. Jeg ankom til Aarhus dagen før, at jeg skulle begynde i 1.g. Vi boede i Haderslev, og min far have fået nyt job i Aarhus. Da vores hus ikke var solgt, blev jeg sendt i forvejen og indlogeret hos mine forældres venner i Stautrup. Jeg tog linje 5 ind til Banegårdsgade og gik langs Strøget ned mod Domkirkepladsen. Jeg var 15 år, havde en svag sønderjysk dialekt og kendte hverken byen, skolen eller nogen af de andre elever. Mine forældre kunne lige så godt have sendt mig til New York.

Katedralskolen var et sted, hvor unge fra byens forskellige forstæder samledes. Der var de smarte og veltrænede surferdrenge fra Risskov, der, når de blev gamle nok, afhentede de uopnåelige Risskovpiger i deres fædres store biler. Efter et pitstop på Casablanca kørte de dem til lukkede fester i vandkantsvillaerne på Fedet. Så var der de velklædte og velforberedte mønsterelever fra Skåde Bakker, der efter afsluttet eksamen på Forældreskolen mødte knivskarpe og målrettede op til næste skridt på karrierestigen. Der var de seje typer fra Hjortshøj og Skødstrup, der hørte Heavy Metal og fordrev weekenderne på Sams Bar i Hornslet. Jeg fandt hjertevarme hos sidstnævnte gruppe og droppede Prince til fordel for Scotsman og udvidede pladesamlingen med Black Sabbath. Hurtigt blev dørene til de andre miljøer heldigvis også åbnet, og de forskelligheder, der var så tydelige i starten, blev udvisket.

Udover benovelsen over at være ankommet til en storby var jeg også imponeret – eller måske nærmere skræmt - over det faglige niveau og den brede viden hos mine klassekammerater og lærere. Der var en imponerende indsigt i samfundsforhold, politik, og litteratur, som jeg ikke havde mødt tidligere eller selv besad, og som gjorde læringskurven meget stejl.

 

Hvilken indflydelse har dine tre år på Aarhus Katedralskole haft på dine efterfølgende valg i din karriere?

Mit yndlingsfag i folkeskolen var matematik. Det blev kun forstærket på Katedralskolen. Jeg havde en meget karismatisk og indlevende matematiklærer. Han hed Poul S. Bøje, og udover at være en fantastisk faglig dygtig og pædagogisk stærk matematiklærer var han også en usædvanlig nærværende lærer.

I 3.g blev vi, der havde valgt de naturfaglige fag, introduceret til samfundsfag som en del af historieundervisningen. Det vakte lidt ekstra interesse, og da jeg til eksamen i historie trak ”udviklingen i betalingsbalancen” og forbedrede min årskarakter, forekom det naturligt at kombinere matematik med samfundsfag i det videre forløb, og derfor var økonomistudiet et naturligt valg.

Hvad lærte du om dig selv i dine tre år på skolen, og har det givet dig særlige styrker efterfølgende?

Jeg var nok ikke den flittigste elev, da jeg begyndte i 1. g, og det stod hurtigt klart, at skulle man bidrage til diskussionerne i timerne, var der behov for en større og mere målrettet indsats. Det tog noget tid fra indsigt til implementering, men jeg har helt sikkert lært, at hvis man investerer tid og ressourcer i de opgaver, man står overfor, bliver det meget sjovere at udføre dem, og man bliver gladere for resultatet. Det er nok ikke verdens dybeste indsigt, men for mig blev tiden på Katedralskolen dér, hvor jeg for alvor oplevede nødvendigheden af det for første gang.

Min lærer Poul S. Bøje var begejstret for elevinvolvering, og man blev ofte kaldt til tavlen for at udføre et bevis eller regne en opgave. Det skete også, selvom man ikke havde forberedt sig hjemmefra – det bekymrede ikke læreren. ”På med handsken og ud i den kolde sne” var rådet, mens man rystende og svedende begav sig mod tavlen. Rådet har jeg tænkt på mange gange siden, når udfordrende opgaver skulle løses.

 

Har du et godt råd, du gerne vil give med på vejen til eleverne?

Nyd, at du er på en uddannelse, hvor du møder en masse kloge, søde og interessante jævnaldrende med mange forskellige interesser. Engager dig i det faglige og det sociale miljø på skolen. Udnyt, at du har tre år til at stifte bekendtskab med en bred vifte af fag, der giver dig mulighed for at træffe et kvalificeret valg for fremtiden. Ros dig selv for at tage en ungdomsuddannelse. Der er et massivt menneskeligt og økonomisk afkast af den beslutning.