Forårskoncert 2026
I sidste uge løb årets Forårskoncert af stablen – en af Kattens stolteste traditioner.
Alle skolens musikelever optrådte til et brag af en aften i den tætpakkede festsal, hvor familie, venner og elever var kommet for at høre hvad eleverne havde øvet sig på de seneste måneder. Theis fra 3.R og Wilma fra 3.N var aftenens værter og sørgede for god stemning og store klapsalver til deres venner, som stod på scenen.
Aftenen var opdelt i to set, og blev sparket igang med fællessang, hvorefter skolens 1.- og 2.g-musikklasser gik på med alt fra Justin Timberlake til Emil Stabil. Derfra havde 3.g’erne forberedt medleys, med blandt andet Rizz- og Menukort-tema! Bigbandet spillede os varme med Cory Wong og Stevie Wonder, og koret fyrede den af med Randy Crawfords “You Might Need Somebody” og rørte publikum med en fantastisk smuk version af Leonard Cohens “Hallelujah”.
Tak til alle som deltog og gav en klapsalve til vores mega seje musikhold!
Se et udpluk af billederne fra aftenen her:









