Borgmester Anders Winnerskjold besøger Aarhus Katedralskole+
I dag har Aarhus Katedralskole haft besøg af Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold, der er interesseret i Aarhus som musikby og derfor har besøgt skolens musikafdeling, som understøtter musikkens vækstlag og Aarhus’ talenter.
På Katten mødte Anders Winnerskjold både musikelever og musiklærere, der passioneret fortalte om det musikalske miljø på Katten.
I Elevkantinen fortalte nogle af kattens musikelever om bigband, kor, musikcaféer og musical som nogle af skolens mange muligheder for at mødes på tværs af klasser og årgange, nørde musikken sammen og det helt særlige fællesskab, som det giver.
Anders Winnerskjold var også interesseret i at høre, hvad nogle af kattens elever har af ønsker til hvordan man kan forbedre byens muligheder for alle unge musikinteresserede.
Besøget sluttede af i et af skolens musiklokaler, hvor Aarhus Katedralskoles kor sang til et stort bifald.
Tusind tak for besøget!
Se et udvalg af stemningsbilleder fra besøget nedenfor: