Kattekimus

Kribler det i fingrene hver gang du sætter dig ved tastaturet? Og vil du gerne være med i et mega fedt fællesskab? 

Så, kære kat, er du kommet til det rigtige sted. 

Her på Kattens bedste (og eneste) skoleblad står vi klar med åbne arme, lukker porten op for nye medvirkende på Kattekismus, og vi synes at du skal være med! 

Hvad enten du har lyst til at skrive banebrydende reportager, spændende horoskoper, sjove quizzer eller noget helt fjerde, er du velkommen.. og ingen idéer er for skøre! 

Det er en holdaktivitet at få sat sådan et lækkert blad sammen, så derfor går vi også rigtig meget op i at skabe god stemning og relationer på tværs af klasser og årgange.  Vi holder skrivedage 4-5 gange om året på Ungdomskulturhuset, hvor vi efterfølgende laver fælles aftensmad og drikker masser af øller! Og så skal det hele selvfølgelig heller ikke kun gå op i arbejde, så der sniger sig nok også en fest eller hyggeaften ind engang imellem.

Vi søger både skribenter, layoutere og illustratorer - så hvis du er god på tasterne eller har en kunstner gemt i maven, så er det netop dig vi søger! 

Hvis det lyder som noget for dig, kan du besøge os på Facebook eller Instagram under Katte.kismus. Her kan du udfylde vores vedhæftede ansøgning og sende den til en af os. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive, hvis du har nogen spørgsmål.  

Masser af kram og hilsner fra redaktørerne.