Idræt B-elever på højskolebesøg
I starten af september var skolens Idræt B-elever på besøg på Vejle Idrætshøjskole
Her oplevede eleverne en masse spændende ting, og de blev præsenteret for, hvad et højskole-liv kan indebære. Eleverne var nemlig udover de fysiske aktiviteter med til morgensamling med højskoleeleverne, som de også spiste måltider sammen med.
Eleverne prøvede kræfter med mange aktiviteter. Teambuilding, udspring i ferskvandsbassin, klatring, discgolf, floorball, skydning med luftgevær - og så var der selvfølgelig også plads til fri leg, hvor eleverne kunne nyde højskolestemningen.
Der var også mulighed for at få lavet en konditest, som koblede sig til interessant teori.
Det var nogle fantastiske og oplevelsesrige dage – og det var med ømme muskler og højt humør, at eleverne vendte snuden mod Aarhus.
Se et udvalg af billeder fra turen her: