Udveksling i Hondarribia
Talaia BHI
I Baskerlandet i den smukke kystby Hondarribia kan man fra vores udvekslingsskole, Talaia BHI, se til Frankrig på den anden side af vandet. I Baskerlandet er baskisk første sprog og spansk andet sprog, selv om alle taler spansk. Baskerlandet er et område, der dækker både en lille del af det sydligste Frankrig og et område i det nordlige Spanien.
Udvekslingen med Hondarribia er en udveksling, man som spanskelev kan søge om at deltage i på tværs af spanskklasserne. Vi sender ca. 10 elever afsted på et længere udvekslingsophold af 2-3 ugers varighed hvert år, hvor man følger undervisning og samtidig skal passe sine lektier på hjemmefronten. Denne udveksling giver et unikt indblik i den spanske diversitet hvad angår sprog, kultur og identitetsforståelse. De danske elever får deres udvekslingspartner på genbesøg.
For yderligere information om Talaia BHI se : https://talaiabhi.net/es/ikastetxea/aurkezpena/