Alumneportræt: Christian Damsgaard-Madsen

”Husk, at gøre det du har allermest lyst til!” Christian Damsgaard-Madsen har siden gymnasietiden på Aarhus Katedralskole rejst Europa tynd med sin sangkarriere. En rejse der har bragt ham fra ’bar-man’ i Paris til de bonede gulve på operascenerne i København.

 

Hvad er dit navn og alder, og hvornår dimitterede du fra skolen?

Jeg hedder Christian Damsgaard-Madsen, er 50 år og dimitterede fra 3.A i 1992

 

Foto: Jeremy Knowles 

Hvad har du beskæftiget dig med, siden du blev student på Aarhus Katedralskole, og hvad laver du i dag? 

Jeg er operasanger og synger jævnligt som gæstesolist på Det Kongelige Teater og på Den Jyske Opera. Min karriere er primært i Danmark, men jeg har boet og studeret sang i Paris og Amsterdam, sunget opera i Tyskland, Norge og Holland. I en årrække var Berlin mit andet hjem, og jeg har i perioder været næsten lige så meget der som hjemme i København. 

På Katedralskolen valgte jeg en sproglig studentereksamen med fokus på musik og sprog, og havde tre højniveaufag: musik, fransk og tysk. Min drøm var at blive koncertpianist, så efter gymnasiet tog jeg et sabbatår, hvor jeg lavede forskellige ting og overvejede hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg lærte jeg mig selv spansk med et kursus med bøger og kassettebånd (ja, så gammel er jeg!) fra Hovedbiblioteket i Mølleparken. Jeg ville egentlig lære italiensk, der er musikkens sprog, men det kursus var udlånt! Et halvt års tid efter min studentereksamen tog jeg til Paris for at finde arbejde og blive bedre til fransk. Jeg arbejdede som “bar-man” på en bistro tæt på Eiffeltårnet i seks måneder og blev virkelig god til fransk. Det var pænt udfordrende lynhurtigt at skulle lære alle de ord, man har brug for på en restaurant: underkop, gulvspand, karklud, kaffekværn osv. udover alle de franske ord for mad og drikke. Allermest nervepirrende var det dog at skulle notere folks telefonnumre, når de ringede og bestilte bord. Alle der har haft fransk ved, at det galliske talsystem har en særlig plads i helvede - i særdeleshed for skandinavers talforståelse.

Efter Paris begyndte jeg seriøst at forberede optagelsesprøven på Musikkonservatoriet i Aarhus, men opdagede efter tre måneder, at det ikke var for mig. Det var alt, alt for ensomt og alt for mange timer foran de sorte og hvide tangenter. Så jeg droppede det og begyndte at tage sangtimer i stedet for. Med et par års sangundervisning i rygsækken søgte jeg ind på Konservatoriet og dumpede. Det var en helt ny oplevelse, for jeg havde aldrig dumpet noget før. Som jordnær jyde søgte jeg igen året efter og bestod akkurat, men det får man ikke en plads af, så jeg søgte ind på Musikvidenskab på Universitetet i stedet for. Her brugte jeg nogle år på at tage en bachelor og et suppleringsfag i Retorik, mens jeg stadig tog sangtimer. Min lyst til at synge førte mig igen til Paris, hvor jeg kom ind på Le Centre de Musique Baroque de Versailles og siden Conservatorium van Amsterdam. Efter seks år i udlandet vendte jeg hjem, skrev mit speciale og flyttede til København, hvor jeg de næste ti år levede af synge i alle de professionelle kor og vokalensmebler: Ars Nova Copenhagen, Musica Ficta, DR koncertkoret, DR Vokalensemblet og Copenhagen Soloists. Efter små ti år som ensemblesanger besluttede jeg mig for at skifte spor, for jeg ville hellere synge opera. Det blev for kedeligt bare at synge koncerter med noder, og jeg savnede at spille skuespil. Så jeg sagde op i alle korene og kastede mig ud i en operakarriere. Det er gået virkelig fint, selvom det var skræmmende at kaste sig hovedkulds ud over kanten uden ret meget sikkerhedsnet. 

Hvad husker du særligt fra din tid på Aarhus Katedralskole? 

Jeg husker især de musicals vi satte op udenfor skoletid i 1. og 3. g - Cabaret og Hair. Det var kæmpestore oplevelser - både musikalsk og socialt - og specielt fordi alle medvirkende var utrolig dedikerede, og fordi de to bagmænd, John Mogensen og Philip Edmonds, var så opsatte på at få det absolut bedste ud af en flok langlemmede teenagere med begrænset ungdommeligt talent, der havde lyst til at danse og synge foran andre. Når jeg tænker tilbage på det, er det ret morsomt, at flere af os er blevet professionelle scenekunstnere, der færdes hjemmevant på nationalscenernes bonede gulve og ses både i teater, opera og på film. 

 

Hvilken indflydelse har dine tre år på Aarhus Katedralskole haft på dine efterfølgende valg i din karriere?

Jeg har altid forsøgt at forfølge og gøre det, jeg har allermest lyst til, og kimen til den tilgang til livet og til min karriere tror jeg, blev stimuleret i min gymnasietid. Jeg husker ikke, at jeg tænkte på, hvilke fag, der ville stille mig bedst muligt i forhold til en fremtidig karriere, men at jeg, lidt populært sagt, valgte med hjertet. 

 

Hvad lærte du om dig selv i dine tre år på skolen, og har det givet dig særlige styrker efterfølgende?

Jeg er fra naturens hånd udstyret med et exceptionelt godt sprogøre, der så klart kommer mig voldsomt til gode i mit arbejde som operasanger, men jeg mindes også, at jeg fik god inspiration fra mine lærere i sprogfagene. Min tysklærer Käthe Münsters mantra - Køn tal og kasus! - glemmer jeg aldrig. Den inspiration tror jeg, såede den tanke at det faktisk batter at bruge tid på sin tyske kasserollebøjning og på at oversætte teksterne til franske popsange. Selvfølgelig ikke for bøjningernes og glosernes egen skyld, men fordi man får en sproglig forståelse og en selvsikkerhed, der gør, at man faktisk tør at tale med folk, når chancen er der! Også selvom det ikke er fejlfrit. Du kommer simpelthen tættere på et andet menneske, når du kan tale med vedkommende på hans eller hendes eget sprog.

 

Har du et godt råd, du gerne vil give med på vejen til eleverne?

Med hele 3 sabbatår efter gymnasiet i bagagen vil jeg gerne slå et slag for, at det er OK at tage sig tid til at finde ud af, hvad man egentlig gerne vil, og hvad man inderst inde har lyst til. Der er et langt og spændende (arbejds)liv efter gymnasiet og på trods af politiske visioner og krav om effektivitet, hurtigt valg af videregående studie og forhadte fremdriftsreformer, så er der fin og vigtig læring i på et tidligt tidspunkt at tage ejerskab over sit eget liv og over valg af sin fremtid, når det handler om at studere videre.

Min personlige løbebane, der har taget mig fra korsanger til operasolist, har kun bestyrket mig i, at det at stå ved sine drømme, ønsker og ambitioner er et vanvittigt kraftfuldt brændstof, når man skal nå nye mål. Den dybe personlige tilfredsstillelse, der ligger i at realisere og virkeliggøre en drøm, er ubetalelig og smitter gevaldigt af på hele dit liv. 

Så husk, at gøre det du har allermest lyst til!