Kristoffers sabbatår: ”En øvelse i at give slip, holde fast og tænke ud af boksen”

 

I sommer blev Kristoffer Anderson Honoré student fra 3.l på Aarhus Katedralskole. Læs her om hans sabbatår, der har været fyldt med scenekunst, musik, højskoleophold og en vandretur på Caminoen

 

Alle vi, som får studenterhuen på efter endt studie på Katedralskolen, har fået en del af vores identitet formet af tre år med gymnasiebrillerne på. Tiden op til dimissionen og den, der kommer herefter, bliver af mange brugt på en smule refleksion over, hvilke dele af en selv, der trænger til at blive rusket op i eller genvundet, og hvad man tager med sig fra sin gymnasietid. Altså en øvelse i at give slip, holde fast og samtidigt turde tænke lidt ud af boksen.

Et ”superfedt” sabbatårsjob kan for mange være svært at finde, og sådan var det også for mig i begyndelsen, men heldigvis havde jeg altid mine personlige interesser, freelancejobs og eget initiativ til at holde mig oven vande. Derfor blev en stor del af tiden umiddelbart efter sommerferien brugt på at udvikle mig som scenekunstner, spille musik, medvirke i forestillinger og på at genvinde den fysiske kondition og de hobbyer, der var blevet tabt bag en vogn i gymnasietiden. Det første møde med sabbatåret lærte mig i hvert fald en del om vedholdenhed og fleksibilitet, og at man nogle gange skal kaste en del spaghetti mod væggen, før der er noget af det, som sætter sig fast.

 

 

Jeg var så heldig at få et opkald fra Holstebro Musikteater og med det bruge et par måneder på at spille en af hovedrollerne i en musical derovre. Det var en virkelig sjov oplevelse, som udviklede mine evner indenfor dans en hel del, og åbnede døren op til et par tætte venskaber samt nye jobmuligheder i Holstebro.

Jeg har altid holdt af at vandre, og derfor drog jeg, morgenen efter sidste forestillingsaften i Holstebro, sammen med to af mine venner til Portugal for at vandre den portugisiske Camino. Det blev til 286 km fra Porto til Santiago De Compostela. Der er noget helt særligt ved at opleve den smukke natur og lære de lokales liv at kende, dele den fysiske udfordring og glæden ved at nå milepæle og at støtte hinanden undervejs. Særligt den tilsyneladende enkelhed og ro i en vandretur er noget, som kan være givende for enhver student, hvis livet en dag viser sig hektisk.

 

 

Efter en lille måned i Galicien og Portugal var tiden kommet til at begynde på højskole. Valget faldt på Højskolen Snoghøj med dens teaterproduktionslinje og smukke beliggenhed ved Lillebælt. Højskole virker til at være et populært sabbatårsvalg, og når man står i det, er det bestemt ikke svært at se hvorfor. Det er helt vildt at få så mange indtryk på så kort tid.

 

Noget af det fedeste ved at have sabbatår er nok, at der er rum for at farve ens hverdage præcis som man vil, og at udvikle sig i det tempo man finder passende - det kræver selvfølgelig disciplin og selvindsigt ikke blot at gøre det mest farverige, sjoveste og mest Instagram-værdige hver dag, for så er ressourcerne hurtigt brugt op. Jeg har altid været glad for at gå i skole, men det har været vildt at se, hvor mange forskelligartede opgaver og udfordringer jeg har kunnet tage på mig i sabbatåret.

 

Kristoffers tre råd

Mit første råd til sabbatårstagere går primært ud til dem, som har mange idéer om, hvad de kunne have lyst til at få ud af deres tid: Klarhed om fremtiden kommer ikke automatisk af at tage et sabbatår. Man kan tage sabbatår, eksempelvis hvis man er lidt usikker på, hvilken vej man vil gå. Det er en helt perfekt grund til at tage sabbatår - men klarsynet kommer ikke altid som en åbenbaring. Vær opmærksom på, at alle sabbatår indeholder kompromisser, og at de valg, som unægtelig bringer dig videre, i sidste ende er valg. Disse valg kan være svære at tage, men det vigtigste er, at de bliver taget, så tager vi resten henad vejen.

Mit andet råd er, at der ingen ventepositioner er. Selvom betegnelsen sabbatår kan sende tankerne hen mod ord som pauseknap og velfortjent hvil, så kan det på de rigtige dage være godt at huske på, at hvis du holder sabbatår, så prøv at gøre dit for, at det ikke kun bliver dine ungdomsår i uddannelsessystemet, der bliver de betydningsfulde. For hver dag er stadig en præstation i sabbatåret, selvom karakteren måske er mere diffus. Så prøv at udfordre din komfortzone så meget som muligt!

Mit tredje og sidste råd til alle sabbatårsgængere er: Vær taknemmelig for de små ting i dit sabbatår, og prøv ikke at sammenligne det med andres. Sammenligning kan få dig til at føle dig enten stolt eller deprimeret men aldrig tilfredsstillet, så prøv at ære de valg, som du tager, og det tempo som netop du tager tingene i. Sabbatåret er, hvad du gør det til, og der er ingen ”rigtig” måde at gøre det på.