Eksamenstid og Dimission 2025
Eksamenstid
Vi glæder os til, at over 300 elever i år i løbet af den sidste eksamensuge skal have en studenterhue på hovedet. Det er altid super intenst, hyggeligt og festligt - med familie og venner til at fejre studenten.
I den forbindelse vil vi oplyse om, at kun nuværende elever og lærere har lov til være på gangene. Dette for at sikre ro for dem, der er til eksamen.
Desuden understreges det, at konfettirør og lignende er strengt forbudt overalt på Aarhus Katedralskole!
Dimission
Årets dimission på Katedralskolen løber af stablen kl. 10 fredag den 27. juni 2025, med fællessange, taler, legater, musikalske indslag og selvfølgelig uddeling af afgangsbeviser til alle studenterne.
Alle interesserede er velkomne, og skolen vil efterfølgende være vært ved et glas vin eller en vand.
Jubilarer er selvfølgelig mere end velkomne. Når I ved, hvor mange I kommer, må I meget gerne sende en mail til skolen (akat@akat.dk) med antal, klasse og årgang. Vi modtager gerne klassebilleder og studenterbilleder af årets jubilarer - kan ligeledes sendes til skolens mail.
Vi glæder os til at fejre årets studenter sammen med jer alle sammen.