2.n har samarbejdet med Århus Sinfonietta
Vores studieretningsklasse med musik og engelsk, 2.n, har været en del af et samarbejdsprojekt med Århus Sinfonietta.
Eleverne har arbejdet med, hvordan kunstnere – digtere og musikere - sætter ord på kærlighed i digte, breve, film, noveller og i musik. De har også været på konservatoriet for at møde komponisten Thomas Agerfeldt Olesen samt basunist Niels-Ole Bo Johansen til en snak om det nyskrevne værk Liebesbriefe og Trennungsbriefe, altså Kærlighedsbreve og Adskillelsesbreve.
Forløbet kulminerede tirsdag den 20. september med en koncert på Godsbanen. Temaet for koncerten var kærlighed og adskillelse med værket Liebesbriefe og Trennungsbriefe som omdrejningspunkt.
Forud for koncerten har eleverne skrevet deres egne tekster om kærlighed, som Sinfoniettaen brugte i deres markedsføring af koncerten.