Skolens debathold deltog i international turnering

I weekenden den 29. april-1. maj var vores debathold til Nordic Schools Debating Championships i København. Fra Katedralskolen deltog Ieva fra 3.t, August fra 2.t og Asbjørn fra 1.l. Det var en super god weekend med dygtige debathold fra både Holland, Spanien, Sverige, Finland, Litauen og Israel. Fra Danmark deltog junior- og seniorlandsholdet og hold fra gymnasierne Aurehøj, Næstved og os fra Aarhus Katedralskole. 

I første debatrunde mødte vores elever Lund Katedralskolan. De havde proposition i debatten om "This House Supports the use of Artificial Intelligence in the Justice System" - og sejren gik til vores dygtige elever. De opnåede flotte resultater hele weekenden, og debatturneringen var en super afslutning på vores første år med debatholdet på skolen. 

På billedet nedenfor ses Ieva, August og Asbjørn sammen med eleverne fra Lund, som de håber på at møde igen. 

Ieva, August og Asbjørn med de svenske elever

Vi starter nye medlemmer op efter sommerferien, så skriv til Maria Faurholm på FH@akat.dk, hvis du vil med på holdet.