Katten på tværs
Efter en veloverstået påskeferie var Katedralskolen fyldt med et væld workshops til ’Katten på tværs’. Her blev det vanlige skoleskema skiftet ud med forskellige aktiviteter, som elevudvalg, lærere og elever havde arrangeret.
Eleverne kunne her deltage i alt fra snitteværksted i bedste Emil fra Lønneberg stil til lagekagekonkurrence. De kunne lære at skrive et debatindlæg eller holde en god tale. Der var også workshops af mere aktiv karakter med basket på havnen, volleyball og lanciers. Det var en fantastisk formiddag med sjove og anderledes aktiviteter, der rystede eleverne sammen på tværs af årgange og klasser.
Nedenfor kan du se billeder af en række udvalgte workshops fra dagen.