ATU diplomoverrækkelse 2023
Onsdag d. 18. januar deltog fire af vores 3.g-elever i ATU’s diplomoverrækkelse. Eleverne har de seneste to år været en del af talentprogrammet hos Akademiet for Talentfulde Unge og har nu modtaget diplomer for deres deltagelse.
Programmet er et tilbud til fagligt motiverede og akademisk talentfulde unge på gymnasiet og HF, der har evne og lyst til at arbejde ekstra med deres faglige og akademiske interesser. Forløbet hos ATU har til formål at inspirere og udfordre eleverne fagligt og forberede dem på en akademisk karriere. Talenterne vil som en del af forløbet deltage i forskellige seminarer, aktiviteter og faglige workshops inden for både samfunds-, human- og naturvidenskabelige fagområder. Eleverne får således mulighed for at opdyrke nye faglige interesser, og for at dykke dybere ned i problematikker indenfor deres eget særlige interesseområde. Foruden den stærke faglighed i ATU oplever deltagerne at få et stærkt fællesskab med socialt samvær og sparring.
De diplommodtagende elever er:
Fra venstre: Andreas Boll Overgaard (3.a), Elias Kobberup (3.t) og Hussein Raed Salman (3.a). Foruden drengene på billedet modtog Amira-Maria Ayoub fra 3.d også et diplom for sin ATU-deltagelse.
Godt klaret og stort tillykke!
ATU er en blandt mange muligheder for talentudvikling på Aarhus Katedralskole. Læs mere om de forskellige muligheder her.